Behandlingsområder

Inkontinens

Der findes forskellige typer af inkontinens

  • Stressinkontinens
  • Urgeinkontinens
  • Blandingsinkontinens
  • Overløbsinkontinens
  • Afførings – og luftinkontinens

Det er vigtigt at få klarlagt hvilken type inkontinens man lider af for at kunne tilrettelægge behandlingen bedst muligt. Dette gøres bl.a. ved en indvendig undersøgelse af bækkenbunden hvor man ser på muskulaturens styrke, koordination, udholdenhed og evt. skader på muskulaturen.

For mange kvinder er det også relevant at arbejde med en korrekt knibeteknik. 

Behandlingen af inkontinens vil alt efter hvilken type det er, oftest bestå af bækkenbundstræning og/eller blæretræning evt. sammenholdt med et væske- og vandladningsskema.

Smerter i underlivet

Årsagen til smerter i underlivet kan være mange.

Vulvodyni, vaginisme, endometriose, smerter ved samleje, arvæv efter underlivsoperation eller kejsersnit, smerter ved vandladning eller afføring, efter cancerforløb pga. stråleskader, i forbindelse med overgangsalder eller smerter forbundet med spændinger i bækkenbunden. 

Der vil altid være en individuel vurdering, undersøgelse og behandling. I nogle tilfælde kan smerterne behandles, i andre tilfælde kan behandlingen være vejledning, forebyggelse eller lindring. 

Nedsynkning

Nedsynkning af et underlivsorgan sker når bindevævet bliver beskadiget eller svækket. Man kan have nedsynkning af enten blære, livmoder eller endetarm.

Årsager til svækket bindevæv kan fx være alder, fødsler, svag bækkenbund, tungt og uhensigtsmæssigt arbejde, operation, forstoppelse eller kronisk hoste.

Man kan have nedsynkning i forskellige grader af de forskellige underlivsorganer og alt efter graden vil behandlingen typisk være instruktion af korrekte knib, aflastning og i nogle tilfælde vejledning i hjælpemidler. Formålet vil være at sørge for bækkenbunden kan støtte tilstrækkeligt til at undgå forværring. Nogle nedsynkninger er operationskrævende. 

Graviditet

pregnant_womanCreated with Sketch.

Mange gravide oplever smerter i lænd eller bækken under deres graviditet. Det skyldes en øget belastning af muskler, sener og led. En del oplever også episoder med inkontinens. Der er som sådan ikke noget, man ikke må når man er gravid, men det kan være en god ide at se på, om der er visse ting man i en periode skal minimere eller helt undgå. Det kan være en god ide at få råd og vejledning om aflastning og hvilestillinger både siddende og liggende. Og så er det altid en god ide at øve sig i den gode kontakt og koordination (tænd/sluk-knappen) til bækkenbundsmuskulaturen som en vigtig forberedelse til den forestående fødsel. 

Efter fødsel

De fleste oplever forbedring af smerterne efter fødslen fordi graviditeten og den ekstra belastning er årsag til smerterne.

Der er også mange, som efter 8ugers-undersøgelsen stadig kan have behov for hjælp til at finde bækkenbundsmuskulaturen igen, døjer med inkontinens, tyngdefornemmelse, arvæv pga. bristninger eller problemer med rectus diastase (delte mavemuskler).

Her er det en rigtig god ide at træne op “indefra” og bruge den dybe kernemuskulatur i samarbejde med bækkenbunden til at skabe god styrke og stabiliet samt aflaste de strukturer, der måske ikke har samme udgangspunkt som før graviditeten.